Fin form får en “storebror” i Odense C. Dato for åbning og placering vil blive offentliggjort i en pressemeddelelse inden længe.

Centeret vil få et lidt anderledes indhold, end de 2 andre centre i Tommerup og Bellinge. Vi vil satse på eksklusiv cirkeltræning, funktionel cirkeltræning, Personlig Træning, forskellig typer af holdtræning, Yoga og alm. Fitness. Vore faciliteter vil blive indrettet på en stilfuld og lækker måde, så både rammer og indhold, vil leve op til vores motto “Motion med glæde”

Vi vil få brug for medarbejdere der har lyst til at arbejde med mennesker på en både faglig og social måde.

Holdundervisere der ønsker at formidle glæde og sved på panden, er dem vi har brug for. Vi får den flotteste holdsal i Odense (165 m2) og vi får en speciel Yoga sal på 75 m2, indrettet til yoga/Pilates og andre Mind & body hold typer.

Vi får knap 1000 m2 i alt og baderum med sauna.

Jeg glæder mig til at se rigtig mange nye og kendte ansigter i Fin form Odense 🙂

Følg med på de sociale medier og nyhederne generelt, hvor vi vil informere løbende frem til åbningen i starten af 2020.

Hilsen Leif Christensen