Kære Medlemmer

Så blev der pålagt restriktioner til resten af landet og det betyder at Fin Form Tommerup må lukke ned fra kl.16.00 onsdag den 16. december og ligesom FF Odense og FF Bellinge til og med søndag d. 3. januar.

I vil ikke kunne træne i jeres vanlige center, men for at sikre at I fortsat kan træne giver vi alle medlemmer gratis adgang til Fin Form online. Ønsker du dette bedes du skrive til os på onlinesupport@finform.dk og du vil få tilsendt 30 dages gratis medlemskab. Har du et Plus medlemskab har du allerede nu gratis adgang til Fin Form online.

På Fin Form online vil du kunne træne efter træningsfilm med undervisere du kender, lade dig inspirere af podcast, finde madtips samt se live stream undervisning. Der vil også være forløb, med fokus på eks. vis squat.

Vi fortsætter med udendørstræning i Tommerup som vi hidtil har gjort (juleplan vil blive opdateret) Vi vil også forsøge at udvide dette program. Der skal fortsat bookes til disse hold, men vi vil fremmøde jer, da I ikke kan komme ind i selve Fin Forms lokaler.

 

NYT-NYT-NYT

Som noget helt nyt vil vi fra i morgen kl. 9.00 – 19.00 og indtil vi åbner igen, tilbyde udendørs funktionel styrketræning.

Vi sætter vores CrossFit udstyr i en ”box” hvor man vil kunne træne selv.

De aktuelle restriktioner på max. 10 personer er også gældende for denne type træning, hvilket betyder, at der ved 10 trænende i ”boxen” opstår ventetid til nogen forlader ”buret”.

Dette tilbud er naturligvis blot for vores aktive medlemmer.

Der skal ikke bookes på denne form for træning, du møder bare op, træner eller venter på at der bliver plads.

Vi har bedt jer om meget dette år, men endnu engang håber vi på, at I vil bibeholde jeres kontingent. Til alle jer der vælger at bevare jeres medlemskab, vil vi tilbyde 2 ugers gratis træning til en I har lyst til at træne med, eller til en som I synes fortjener det!

Julen nærmer sig, og selvom vi alle må holde en ”lille jul” i år, med få nære, og færre besøg vil vi gerne herfra Fin Form ønske jer alle en rigtig glædelig jul samt et fantastisk nytår.

Lad os håbe at 2021 bliver et anderledes træningsår end det forgangne!

Hilsen

Team Fin Form og Leif Christensen