Kære Medlemmer
Regeringen har valgt at forlænge ned lukningen af b.la. indendørsaktiviteter til og med søndag d. 17. januar.
For at sikre I fortsat kan træne, giver vi alle vores medlemmer, nogle andre muligheder, end i vores 3 fysiske centre.
F.eks. gratis adgang til Fin Form online. Ønsker du dette og ikke har det i forvejen, bedes du skrive til os på onlinesupport@finform.dk og du vil få tilsendt 30 dages gratis medlemskab. Har du et Plus medlemskab har du allerede nu gratis adgang til Fin Form online, har du alligevel aldrig fået det aktivere, så skriv også til os.
På Fin Form online vil du kunne træne efter træningsfilm med undervisere du kender, lade dig inspirere af podcast, finde madtips samt se live stream undervisning. Der vil også være forløb, med fokus på eks. vis squat.
Vi håber at live stream undervisning fra denne portal, vil kunne starte i næste uge.
Vi har udvidet udendørstræning i Tommerup med flere hold (tjek hold program på onlinebooking, eller i vores App). Der skal fortsat bookes til disse hold, men vi vil fremmøde jer, da I ikke kan komme ind i selve Fin Forms lokaler.
Udendørs styrketræning:
Som noget nyt er der mulighed for at træne udendørs funktionel styrketræning mellem kl. 9.00 – 21.00 alle dage og indtil vi åbner igen.
Vi har sat vores Crossfit udstyr i en ”Box” hvor man vil kunne træne selv, under halvtaget i Fyrtårn Tommerup.
De aktuelle restriktioner på max. 10 personer er også gældende for denne type træning, hvilket betyder, at der ved 10 trænende i ”boxen” opstår ventetid til nogen forlader ”buret”.
Dette tilbud er naturligvis blot for vores aktive medlemmer.
Der skal ikke bookes på denne form for træning, du møder bare op, træner eller venter på at der bliver plads.
Vi har bedt jer om meget dette år, men endnu engang håber vi på, at I vil bibeholde jeres kontingent. Til alle jer der vælger at bevare jeres medlemskab, vil vi nu tilbyde 4 ugers gratis træning til en I har lyst til at træne med, eller til en som I synes fortjener det!
Vi er nu startet 2021, i et ned lukket land., noget ingen ønsker, men som er nødvendig, så vi kan få styr på COVID19.
Vaccineprogrammet bliver nu rullet ud og dette vil selvfølgelig også få smitte tallet ned.
Vi ser alle frem til en normal hverdag, hvor vi igen b.la. kan mødes til træning og hygge i Fin Form. Vi må dog lige væbne os med yderlige 14 dages tålmodighed.
GODT NYTÅR TIL ALLE VORES FANTASTISKEE MEDLEMMER.
Hilsen
Team Fin Form og Leif Christensen