3 interessante spørgsmål
Af Leif Christensen.
- Tager jeg på af at spise kulhydrater? (brød, ris, sukker, kartofler, gryn osv.)
- Tager jeg på af at spise fedt? (smør, fløde, kødfedt, olier, kager, ost osv.)
- Tager jeg på af at spise proteiner? (kylling, fisk, kød, æg, bønner og linser)
Svaret til alle 3 spørgsmål er NEJ.
Det du tager på af, er KALORIER og jo, der er kalorier i både kulhydrater, fedt og proteiner
For at undgå vægtstigning skal du blot indtage det samme antal kalorier, som du forbrænder. Ønsker du at tabe dig skal du selvfølgelig indtage færre kalorier end du forbrænder, eller forbrænde flere kalorier, end du indtager. En udregning der er nem at huske, men svær at leve efter 🙂
For at gøre det tåleligt at tabe sig, bør du dog reducere mængden af kulhydrater. Kulhydrater øger ens fornemmelse af sult, ofte en sult efter flere kulhydrater, hvilket øger ens kalorieindtag.
For at oparbejde en mæthedsfølelse, skal du have fokus på at indtage fedt og proteiner.
Din kost bør være afbalanceret mellem alle 3 typer af fødevarer. Din kost skal indeholde fedt, da mange hormonelle processer i kroppen understøttes af fedt. Husk at når du spiser fedt, får du mange kalorier, så denne kilde bør reduceres og gerne erstattes med plantefedt.
Der er forholdsvis mange kalorier i kulhydrater, og da de skaber sult samt får blodsukkeret til at stige for så også hurtigt at falde igen, bør du også reducere dit indtag af denne fødevare. De bedste kulhydrater er dem der består af min. 75% fuldkorn (også godt for maven) For at sikre et stabilt blodsukker, så spis aldrig kulhydrater alene, indtag det med noget der indeholder proteiner eller plantefedt.
Simple kulhydrater er værst til at lave uorden i blodsukkerniveauet. Raffineret sukker, slik og kager er eks. vis simple kulhydrater. Komplekse kulhydrater, havregryn og fuldkornsprodukter er mindre udslagsgivende på dit blodsukker niveau.
Når du har et lavt blodsukker niveau, bliver du måske irrationel, træt og sulten og disse kombinationer gør at du nemt kan bilde dig selv ind at den kage, på det fad er lige hvad du har brug for og så køre rumlen igen 😊
Brug proteiner til at stabilisere dit blodsukker, denne føde varegruppe er min favorit til dette formål, da proteiner har færre kalorier og er byggesten til din muskulatur.
Brug altid grønsager (kål, bønner, broccoli, gulerødder osv.) til alle måltider og brug dem til at mætte dig, fordi grønsager har meget få kalorier og er sunde
Mange små måltider om dagen, bestående af både proteiner, kulhydrater og fedt vil også sikre at dit blodsukker ikke falder, og derved minimerer du også din trang til kage og sukker😊
Der bør ikke være kalorier i det du drikker generelt, men lidt svært her i julen, så prøv at minimere, øl, vin, sodavand osv. Til julefrokosten er et godt tip, drik rigeligt med vand, på den måde bruger du ikke vin og øl til at slukke tørsten.
Træning og bevægelse, bare lidt hver dag, vil hjælpe dig med at “håndtere” de ekstra kalorier vi uvægerligt vil få her i disse dage. Bare en rask travetur på en time, eller en gang træning efter en film på vores online portal https://online.finform.dk/ vil føre dig nemmere igennem disse kalorie tunge dage.
Jeg håber at mine input til hvordan du kan forholde dig til kost og træning, kan hjælpe dig med at holde dig blodsukker og vægt stabil i en ferie hvor mad og drikke spiller en stor rolle.
Glædelig jul og et fantastisk nytår til jer alle.
Leif Christensen