Sundhedstips

Sunde livsstils tips: 10 gode grunde til at spise mere protein

De fleste af os spiser nok protein til at forebygge et underskud, men det kan måske gavne os at erstatte nogle kulhydrater eller fedt i vores kost med protein, da protein spiller så mange vigtige roller i vores krop.

  • Protein hjælper med at styre vores appetit. Det reducerer vores sulthormon og øger hormoner, der hjælper os med, at vi føler os mætte. Dette mindsker vores kalorieindtag, som så hjælper os med ikke at tage på.
  • Protein opbygger muskler. Når man prøver at forøge sin muskelmasse gennem styrketræning, er det helt essentielt, at man indtager tilstrækkeligt protein. Det er ligeledes vigtigt, når man prøver at tabe sig, at man sikrer sig, at muskelmassen bliver opretholdt.
  • Proteinindtag har vist sig at forbedre knoglernes styrke og masse, som derved reducerer risikoen for knogleskørhed.
  • En forøgelse af dit proteinindtag kan være med til at mindske din hang til usunde sager og til små snacks.
  • Forskning har vist, at et forøget proteinindtag kan sætte gang i vores stofskifte og derved hjælpe os til at forbrænde flere kalorier.
  • En øget mængde protein i vores kost kan derfor medvirke til vægttab og opretholdelse af vores vægt.
  • Et passende proteinindtag kan måske sænke vores blodtryk og det dårlige kolesterol, som i så fald vil føre til en forbedring af det kardiovaskulære system og en bedre sundhed.
  • Efter en skade er protein vigtig i genopbygningen og restitutionen, da protein udgør byggestenene i alle vores celler og alt vores væv.
  • Selvom personer med diagnoserede nyresygdomme skal holde øje med deres proteinindtag, lader det til at sunde nyrer ikke tager skade af, at vi spiser protein.
  • I takt med at vi bliver ældre, kan vi holde os bedre i form ved at spise nok protein, som vil mindske vores naturlige muskel tab.

Det er vigtigt at notere sig, at selvom en forøgelse af vores proteinindtag kan have helbredsmæssige fordele for de fleste, så er det ikke nødvendigvis godt for alle. Hvis du har brug for at tabe dig, øge dit stofskifte, eller hvis du ønsker at forøge din muskelmasse gennem styrketræning, så er det helt essentielt, at du indtager tilstrækkelige mængder af protein.

De nuværende anbefalinger for en helbredsmæssig sund voksen er i runde tal, at 10 – 35% af vores samlede daglige kalorie indtag bør bestå af protein. Dette varierer alt efter ens aktivitetsniveau, ens samlede daglige kalorieindtag, og på ens individuelle kropsmasse. En varieret kost indeholder tilstrækkelige mængder af alle makro- og mikronæringsstoffer, og her er nogle eksempler på, hvad 10g protein kunne være:

  • 2 små æg
  • 2,5 spsk. peanut butter
  • 1 kop quinoa (tilberedt)
  • ¾ kop sorte bønner (tilberedt)
  • 1 kop havregryn (ej tilberedt)
  • 1 stk. tilberedt kyllingebryst på 85g eller 1 stk. tilberedt laks på 100g indeholder begge ca. 27g protein.

Prøv at sprede dit proteinindtag ud på hele dagen ved at spise noget protein ved hver af dine hovedmåltider. Dette kan især være udfordrende ved morgenmad og frokost så prøv at planlæg dine måltider derefter.

Ansvarsfraskrivelse: Indholdet i denne artikel er ikke ment som en erstatning for professionel medicinsk rådgivning, diagnoser eller behandling. Konsulter altid din praktiserende læge vedrørende din helbredsmæssige tilstand.

Ønsker du at vide mere?

Følg os på sociale medier